Brug for hjælp

Har du brug for hjælp? - Fyns Valgmenighed Vestfyn

Brug for samtale

Uanset om du er ensom, bange, trist eller i krise, sorg eller andet. Hvis du har brug for en at tale med, så vil vi gerne tale med dig. Du er velkommen til at skrive en besked til os. Den behøver ikke fortælle andet, end at du gerne vil ringes op.

Fra uge 8 er det også muligt at møde op i snakkecafeen i kælderen på Mulighedernes Hus. Her sidder der en gang om ugen en klar til at lytte og være nærværende


Snakkecaféen er åbnet

  • Tirsdage i ulige uger kl 11 - 13
  • Torsdage i lige uger kl 16 - 18



Brug for fællesskab

Vi har allesammen brug for at høre til, brug for mennesker omkring os, der holder af os og ønsker at være sammen med os. Med Jesus som centrum for vores fællesskab, så er alle elskede, værdsatte og vigtige og alle er velkomne. Kontakt os, hvis vi skal hjælpe dig ind i et kristent og næstekærligt fællesskab



Brug for tøj eller sko

På vores tøjlager i kælderen på Mulighedernes Hus er der tøj og sko i alle størrelser. Jesus vil at vi skal dele med hinanden så her er det muligt at bytte tøj eller hente, hvad man mangler. Vi skal ud over budet om at dele også se til at ingen iblandt os lider nød, og det gælder også det område vi bor i. Så uanset om du er en del af Fyns Valgmenighed Vestfyn, så er du velkommen. Hvis du mangler tøj og pengene er små så kig ned på tøjlagret.



Brug for forbøn

Hvis du har brug for at vi beder for dig, så gør vi ALTID gerne det! Bøn er virksomt og Gud svarer bøn. Det ser vi hele tiden, så vi er ikke i tvivl. Jesus vil at vi vender os til Ham og sætter vires lid til Ham. Forbøn er en mulighed for at en eller flere andre hjælper dig med at bringe dine bønner frem for Gud og måske hjælper dig med at modtage Hans svar til dig

  • Der tilbydes forbøn til alle gudstjenester
  • Du kan bede om forbøn i kontaktformularen på siden her - om du vil være anonym bestemmer du selv
  • Der tilbydes altid forbøn i snakkecaféen




Brug for anden hjælp

Livet kan forme sig på så mange forskellige måder. Det kan give så mange forskellige udfordringer. Fælles for dem er at de ikke kommer bag på Gud. Vi er som kristne kaldede til at mætte den sultne, give husly til den hjemløse og sætte fanger i frihed. Det er store ting. Ting, som vi ikke kan klare i egen kraft, men Jesus har sagt, at den der kommer til ham, vil han ikke sende bort, så vi går gerne langt for at møde enhver, der søger Gud for hjælp i den situation de står i. 


Vi behandler din henvendelse med fortrolighed.





Husk

Skriv E-mail eller telefon, hvis vi skal kunne kontakte dig - Det er ikke obligatorisk, for at du kan være anonym

 
 
 
Ring mig op (husk at skrive dit nummer)
Jeg ønsker samtale
Jeg har brug for forbøn
Jeg har brug for tøj/sko
Jeg har brug for fællesskab
Se besked