Praktisk

Alt det praktiske

 

Hvad skal barnet have med?

Bleer er med i prisen og skal derfor ikke medbringes

Kost er med i vuggestueprisen og valgfri i børnehaven


Skiftetøj - gerne 2 komplette sæt

Overtøj efter årstiden

Sko til børn, der kan gå

Indesko

Barnevogn (gerne med navn) til børn op til 3 år  med madras, lagen, barnevognssele, dyne med betræk og fluenet

Barnevognsselen skal være godkendt til 3 år.

Hvis barnet skal bruge sovedyr, tæppe og/eller lammeskind, så skal det også medbringes.

Forældrene forestår selv renholdelse af vogn og sengetøj

barnevognen kan blive her aften og weekend. Den opbevares indenfor når barnet ikke ligger i den.

 

Aflevering og afhentning


Det er ingen hemmelighed, at mange forældre har det svært med at aflevere deres barn. Det kan være svært at gå fra sit barn, særligt når barnet ikke er glad. Hvis du har det sådan, så fortæl os det, så sender vi gerne en SMS, så snart dit barn leger glad. Langt oftest er barnet glad og deltagende få minutter efter aflevering.

 

Vi gør en målrettet indsats for at nye og usikre børn køres roligt ind i en mindre gruppe. Vuggestuen er iøvrigt speciel i og med vi så vidt muligt undlader vagtskifte i løbet af børnenes dag. På den måde begrænses de skift, som børnene udsættes for.


Kost

Inkluderet i vuggestuen og valgfri i børnehaven


I vuggestuen og børnehaven gives en god varieret og nærende kost. Der serveres ikke sukkerrige spise- eller drikkevarer (med undtagelse afårstidsfesterne, fødselsdage og lign.) Brød til formiddags- og eftermiddagsmader i hovedreglen hjemmebagt


Børnene får mælk til morgenmad og frokost, vand for resten. Optil 1 år gives sødmælk og derefter letmælk

 

Vi kan sagtens give en flaske til de børn, der starter i vuggestue inden de er kommet af med den. Så skal du bare selv have en flaske med til os, så dit barn får den helt rigtige.

 

Al alderssvarende kost er inkuderet i prisen, herunder modermælkserstatning og grød til de helt små børn på under 8 måneder

 

Morgenmad  Serveres i tidsrummet 6.00 - 7.30  Det består i udgangspunktet af skemad, men kan også bestå af mange andre ting.


Formiddagsmad Serveres kl. ca. 9.00 -   Et måltid bestående af f.eks brød, frugt eller lign.


Frokost  Serveres kl. ca. 11.00 -  Som regel rugbrød med varierende pålæg og noget grønt tilbehør.

 

Eftermiddagsmad  Serveres når børnene vågner, typisk kl. 14.45  - Et måltid typisk bestående af grød, brød, frugt eller andet, der giver energi til resten af dagen

 

 

Søvn

 

Børn har behov for søvn. Det er i søvnen de vokser og deres hjerne modnes. Det er søvnen, der giver overskud til dagens udfordringer og en fast søvnrytme prioriteres højt.

 

De små sover i egne barnevogne. Når tiden er til det vænnes børnene gradvist til at sove eller hvile sig indenfor.

 

Barnevogne står indendørs når børnene ikke bruger dem.

 

Syge børn og øvrige fridage

 

Syge børn har det bedst hjemme ved mor og far. Hvis barnet har feber, fejler noget smitsomt eller er for sløj til at gennemføre en normal institutionsdag, så kan det ikke afleveres. En god tommelfingerregel er at barnet har været frisk derhjemme en dag før det igen afleveres, men der kan selvfølgelig være afvigelser.

 

Det er vigtigt for os at vide, når jeres barn holder fri. Fraværet meddeles så tidligt som muligt.


På alle tider af døgnet kan der sendes en besked over siden her.

Telefonisk afbud og SMS bedes være inden for vuggestuens åbningstid.


Hvis dit barn er fraværende i flere dage, behøver du ikke melde dagligt afbud,

men blot møde op, når dit barn igen er frisk til at deltage.

 

Forsikring

 

Det påhviler jer forældre, at have en ulykkesforskrng på jeres børn. De er kke ulykkesforskret igennem institutionen

.

 
 
 
 
 
 

Telefon 26700788